Spelt (Triticum spelta)
er en af de ældste dyrkede korn, som kan spores helt tilbage til 5000 f.Kr.
Spelt er kendt som "Farro" (Italien) , "Dinkel" (Tyskland) og "Épautre" (Frankrig). I romertiden var det "Farrum".
I 1110-tallet skrev Hildegard von Bingen, (St. Hildegard) i en af hendes bøger:
At spelt giver en stærk krop og sundt blod, gør menneskets ånd varm og glad, og så ligger den godt i maven.
Spelt familieforhold:
| Rige: | Planteriget | |
| Underrige: | Stængelplanter, frøplanter | |
| Division: | Dækfrøede planter (magnoliophyta) | |
| Klasse: | En-kimbladede (liliopsida) | |
| Underklasse: | Commelinidae | |
| Orden: | Græs-ordenen (Poales) | |
| Familie: | Græs-familien (Poaceae) | |
| Underfamilie | Pooideae (med 15 stammer, 202 slægter og ca. 3300 arter). | |
| Stamme | Triticeae | |
| Slægt: | Hvede (Triticum) (Hvedeslægten omfatter omkring 30 forskellige kornarter) | |
| Art: | Spelt (Triticum spelta) (Ètårige planter). | |
| Sort: | F.eks.
vinterspeltsorten Schwabenspelz, Brun spelt, Ostro, Oberkulmer Rotff |
Kornarter opdeles i forskellige arter og hver art er opdelt i forskellige sorter.
Kornarter :
Hvede, herunder spelt, emmer, énkorn, durum m.v.
Byg, herunder nøgenbyg, 2-raddet byg, 6-raddet byg
Havre, herunder nøgenhavre, rød havre
Rug, herunder midsommerrug/svedjerug
Majs, hirse, herunder almindelig hirse, kolbehirse, negerhirse, fingerhirse
Hvedearter inddeles i tre grupper alt efter kromosomtal:
(Under hver nedestående gruppe er der mange flere arter end nævnt)
Enkorn-gruppen har 14 kromosomer (diploide).
• Art: Enkorn (Triticum monococcum) - var den første dyrkede hvedeart
Emmer-gruppen har 28 kromosomer (tetraploide).
• Art: Emmer (Triticum dicoccon)
• Art: Durum hvede (Triticum durum) (kaldes også hård hvede)
• Art Kæmpedurum (Triticum durum convar falcatum)
• Art: Engelsk hvede (Triticum turgidum)
• Art: Polsk hvede (Triticum polonicum)
Spelt-gruppen har 42 kromosomer (hexaploide)
• Art: Brød-hvede (Triticum aestivum)
• Art: Spelt (Triticum spelta)
• Art: Macha spelt (Triticum macha)
• Art: Dværghvede (Triticum compactum)
Hvordan er spelt opstået?
Spelt er en urgammel hvedeart.
Speltens oprindelse er vanskelig at spore, idet der menes at være den asiatiske og den europæiske.
Man mener at den vilde enkorn (Triticum monococcum) krydsede sig med den vilde græsart, Gedeøje (Aegilops speltoides) omkring 10.000 f. Kr. og derved opstod emmer (Triticum dicoccum).
Der er fundet spelt i Kaukasus, som kan dateres tilbage til 6.000-5.000 f.Kr. I Moldavien er fund dateret til 4000-3000 f.Kr.
Spelt anses i dag for at være en hybrid af en domesticerede tetraploid hvede, som f.eks. vild emmer hvede (Triticum dicoccoides) og de vilde geder-græs (Aegilops tauschii, gedeøje).
 |
Beskrivelse:
Korn og græsser hører til græsfamilien. Slægtskabet er let at se, sammenlign et græsstrå med et kornstrå. De har begge en lang stængel med korn, eller frø for enden.
Spelt er mere græsagtig end hvede. Bladene er lange og bløde.
Speltkernerne er beskyttet af en dobbelt skal, der giver kornet en naturlig modstandsdygtighed mod insekter, sygdomme og forurening.
Kernerne sidder fast i småaks med 2-3 kerner i hver, omsluttet af avnerne. Derfor ligner de gamle speltsorter emmer mere, de består af rene speltlinier i forhold til de moderne speltsorter.
Spelt er i direkte slægtskab med hvede og kan krydses med hinanden.
Strået er blødt og langt op til 180 cm., men en strålængde på 120-140 cm. er normalt.
Spelt´giver mere halm end hvede.
Akset er skrøbeligt og let at knække mellem småaksene.
Spelt har fastsiddende yderavner og skal afskalles før forarbejdning.
Ligesom hvede findes spelt også som hård spelt og blød spelt.
Udover rød og hvid hvede findes også hvedetyper, som er purpur, sort, brun, gul og grønlige/grålige.
Spelt findes også i forskellige farvevarianter f.eks. rød spelt (rotkorn) - Farven hentyder til skallens farve
 |
 |
 |
 |
| Soft spelt med skaller - | Soft spelt uden skaller - | Hard spelt med skaller - | Hard spelt uden skaller |
Spelts næringsstoffer:
Speltkorn indeholder flere næringsstoffer, proteiner, essentielle aminosyrer, kalium, mangan, magnesium, jern, kobber og zink, samt glutenindholdet er også højere, men har en anderledes mere blød struktur end i de almindelige hvedesorter.
Smagsværdi og mæthedsfornemmelse er også højere i forhold til alm. hvede.
I Tyskland tørres de umoden speltkorn og spises som Grünkern ( "grøn korn").
Produkter af spelt:
Spelt bliver dyrket over hele verden, med henblik på at høste kernerne, hvor der fremstilles, speltkerner, speltgryn, speltflager, speltmel, speltspaghetti, speltkager, speltknækbrød, speltøl o.a.
Poleret speltkerner kaldes for perlespelt.
Der laves også speltpuder, uden om speltkernerne er der yderavner, og det er disse skaller man benytter til pudefyld. Det påstås, at speltpuder virker mod nervøsitet, søvnløshed, spændinger i nakken, skuldre m.m. Flere tusinde år før vor tidsregning, har man brugt speltskallerne til mangt og meget f.eks til at blande i byggematerialer som f.eks. ler.
De oprindelige speltarter / hvedearter er velegnede til:
• Kogte kerner til erstatning for ris.
• Børnemad på grund af gode forklistringsegenskaber end alm. hvede.
• Morgen-madsprodukter.
• Bagning af velsmagende brød og kager. (Når der bages med spelt, skal dejen være mere blød, ikke for fast som ved alm. hvede, for ellers bliver brødet let tørt).
Ulemper ved oprindelige speltarter / hvedearter
• Giver lavt udbytte
• Kernerne skal afskalles inden brug
• kræver energi
• kræver ekstra håndtering
Dette medfører dyre produkter.
Økologiske og biodynamiske landmænd:
Benytter ikke pesticider, kunstgødning og andre miljøfremmede stoffer.
Derfor benytter de fleste uafskallet speltkorn, når de sår.
Det besværliggør såningen og gør det mere langsommeligt end med alm. hvede.
Til gengæld beskytter avnerne mod insekter, sygdomme og forurening og giver en bedre spiring end afskallet korn.
Speltsorter:
I Danmark anvendes mest vinterspeltsorterne Oberkulmer Rotkorn og Ceralio. Hvorimod vårspelt er forholdsvis ukendt.
Visse spelttyper egner sig bedre til økologisk landbrug end andre, da ikke alle speltarter er god til at stå imod overfor sygdomme og ukrudt.
I Tyskland anvendes mest vinterspeltsorterne Franckenkorn og Ceralio
Oversigt over udvalgte speltsorters alder og indkrydsning med hvede.
| Sort | Gammel sort |
Ny sort | Krydset med hvede |
| Albin | x | x | |
| Alkor | x | x | |
| Altgold | x | x | |
| Balmegg | x | x | |
| BauländerSpelz | x | ||
| Brun spelt | x | ||
| Ceralio | x | ||
| Champ | x | x | |
| Ebners Rotkorn | x | ||
| Frankenkorn | x | x | |
| Hercule | x | x | |
| Hubel | x | x | |
| Holstenkorn | x | ||
| Lueg | x | x | |
| Oberkulmer | x | ||
| Oberkulmer Rotkorn | x | ||
| Ostar | x | x | |
| Ostro | x | ||
| Rouquin | x | x | |
| Schwabenkorn | x | ||
| Schwabenspelz | x | x | |
| Sertel | x | x | |
| Sirino | x | ||
| Steiners Roter Tiroler | x |
ny sort er således først forædlet efter 1970.
I gamle dage blev der brugt mange flere forskellige kornsorter, og der var ofte tradition for en bestemt sort i en landsby og for en anden i nabobyen. Disse landsbysorter kalder man i dag landsorter.
Som f.eks. speltsorten Oberkulmer Rotkorn, som er en af de mest oprindelige speltsorter, det er en gammel lokal landsort fra Schweiz.
Her i Danmark findes der næppe lokale kornsorter længere. Traditionen for at avle egen såsæd har ikke været særlig stærk. Det der bliver dyrket, er det frøfirmaerne tilbyder, og sådan har det været i Danmark længere end andre steder. Så en stor del af vores nationale arv af kulturplanter er uden tvivl gået tabt, inden genbankerne startede deres indsamlinger.
Før centraliseringen af frøbranchen, har en mangfoldighed af små frøfirmaer sikret et forholdsvis varieret udbud af sorter.
I dag er mange frøfirmaer ejet af store multinationale firmaer, som har færre forskellige sorter, da det er dyrt at have mange forskellige sorter i sortimentet.
Genbanker for kulturplanter
For at bevare de gamle kornsorter oprettede man i 1979 en genbank her i Norden. Den hedder Nordisk Genbank.
Der findes genbanker mange steder rundt omkring i verdenen.
I 1991 startede SOS for Europas frø - Save Our Seeds (SOS)
En af de største genbanker hedder GenBank og er en del af National Center for Biotechnology Information (NCBI)
I Europa er der forskellige lokale netværk og private samlinger. Størst er Arche Noah med aktive medlemmer fra Tyskland, Østrig og Schweitz, som har som målsætning at redde hele Europas arv af kulturplanter. En tysk privat samling findes i Bayreuth hos Martin Bossert. Samling omfatter flere sorter af korn end den officielle tyske genbank.
I genbanken ved Institut für Pflanzenbau und Pflanzenzüchtung Bundesforschungsanstalt für Landwirtschaft Braunschweig-Völkenrode (FAL) findes mere end 2.200 forskellige spelttyper, som stammer fra Sydtyskland.
Kilde: wikipedia.org, landbruginfo.dk, sortinfo.dk, landbrugsarven.dk
Top
